Alle ved at boomerangen kommer fra Australien, ligesom kænguruer og Mel Gibson. De fleste ved sikker også at boomerangen opringeligt var et genialt jagtvåben inden det blev reduceret til en ynkelig skæv plastic himstregims (lidt det samme som en dingenot - bare større) som blege danske strandløver kyler rundt med i Blokhus til fare for tilfældigt forbipasserende. Hvad ikke så mange ved er hvor lang tid det tog de ældre jægere at lære børnene - de kommende jægere - at gribe boomerangen. Fordi den har jo netop den egenskab at den kommer tilbage, hvilket er praktisk hvis man er en lidt doven jæger, men upraktisk hvis man fra naturens side er ualmindelig dårlig til at gribe... Jeg ved det egentlig heller ikke, men troede dette kunne være en fin indledning til et indlæg hvor jeg vha. en boomeranganalogi reflekterede over mit eget liv. Derfor slettede jeg resten af indlægget.

Hvad gør man så?

Knoldesparker: Der er ikke mange der ved det men ordet er faktisk et gammelt dansk ord der stammer fra dengang jyder for alvor flyttede til København for at prøve lykken. Jyderne var driftige og satte gang i erhvervslivet ved at bygge forretninger og arbejde som håndværkere. Derfor besluttede man i København at man ville hjælpe jyderne hurtigere til København. Der var heldigvis en god slat stærke jyder der endnu ikke havde åbnet en butik og dem sendte man udenfor byen for at sparke jord(knolde) sammen til en stor bakke - på denne måde opstod Valby bakke.....Har jeg hørt.

Undskyld...Jeg prøver at vende tilbage til mig selv. Dette indlæg viser tydeligt kernen i mit problem. Jeg er bange for at tale om mig selv - at lukke op for posen. Følelser er for tøser ligesom potpourri (hvad er iøvrigt ideen med det stads? det ligner morgenmad og lugter som en tante...). Hvem kan hjælpe når man får et los i løgene af livets ubarmhjertelige fodboldstøvle som Anden vist nok sagde engang? Har man virkelig kun sig selv at støtte sig til og hvad nu hvis man ser sig selv som en væsentlig del af problemet - grunden til at det vigtigste i livet er gået ligesåstille i stå og er gledet i grøften?

Undskyld - der var jeg lige ved at fokusere på noget negative igen - det er det jeg gør - og det er det jeg ikke vil. Jeg glæder mig til jeg kommer hjem. Glæder mig til at bygge LEGO med min søn. Glæder mig til at lave lækker aftensmad. Glæder mig til holde fri imorgen - selvom jeg også er glad for mit job. Det eneste der nager mig er at jeg har lovet at gøre rent. Og det er aldrig så nemt i virkeligheden som det er i de tysksynkroniserede reklamer, hvor en smart husmor (i stiletter, der jo som bekendt er enormt praktiske når man støvsuger eller håndterer sin swiffer) i et snuptag gør hele hytte ren. Jeg har faktisk i den forbindelse undret mig over hvorfor man - når nu en Swiffer (kosten I ved...) tilsyneladende kan tiltrække støv - ikke bare smider en 12kvadratmeter stor swifferklud ind i stuen og lukker døren? Støv og snavs vil piske gennem rummet som et meteorstorm og man skal manøvrere som tusindårsfalken på vej ud af stuen for at undgå kvæstelser...vis det var sådan man gjorde rent ville jeg gøre det oftere - sæt en puch maxi motor på støvsugeren så gør jeg det hver gang...

undskyld igen...Jeg tror jeg trækker stikket nu!

Lige nu, p.t., at this moment sidder jeg og ser udover en flok flittige skoleelever der knokler med deres engelske terminsprøver - hvad er så mere naturligt end at genoptage den blog, der i virkeligheden aldrig rigtig blev til noget? Hvorfor nu det? Jeg tror jeg kan få gavn af at tømme kraniet for ord - bare en gang imellem. Der er så meget herinde der gerne vil ud men sjældent nogen at fortælle det til så det er desværre jer bloggere/læsere der må lægge ører til.

Egern - kan det virkelig passe at det på lang afstand er svært at skelne et egern fra en ræv? Det påstår min dejlige kone, men kun når hun kører bil!? Jeg tror generelt folks syn svækkes bag rattet men vi kompenserer ved fx at læne os 20cm frem for at læse vejskiltet der står 200m væk...

Eleverne - rører på sig. Nu er der gået fem kvarter af den tre timer lange prøve og det betyder at de er ved at være færdige - terminsprøve = tidligt fri!

gad vide om jeg igen får lyst til at skrive

Jeg er ved at blive overbevist om at jeg besidder en temmelig høj grad af overspringskompetence. Der er ikke den arbejdsopgave jeg ikke kan finde en undskyldning for at udskyde. Hvis man kan få ordet 'overspringskompetence' frem i medierne så åbener der sig en aladins hule af muligheder for at proffitere på folk der søger kompetenceudvikling. Alt hvad der ikke rigtig kan bruges til noget fornuftigt eller er ren underholdning kan sælges til folk der er -eller gerne vil være overspringskompetente!

Min krop er træt, men min hjerne er uening...jeg er fysisk træt og rationelt set burde jeg sove på nuværende tidspunkt. men der er et eller andet center i hjernen der er gået i selvsving og derfor kan jeg ikke sove - og så har jeg ikke engang drukket kaffe. Det er tidspunkter som dette at det er ærgeligt jeg ikke har DK4 - deres sendeflade er bedre sovemedicin end en overdosis valium...

Nu ta'r jeg chancen og går i seng igen...godnat!

Jeg har store ambitioner om at få lavet en ordentlig hjemmeside. Så vidt så godt. Jeg har programmerne der skal bruges, jeg har lysten og jeg har ideerne. Men jeg har ikke tålmodigheden til at sætte mig ordentlig ind i brugen af pågældende programmer. Jeg tror måske det er et generelt menneskeligt problem at ambitioner og virkelig hænger lige så godt sammen som et pindsvin i en ballonfabrik. Mon ikke Peter Lundin havde ambitioner om at være en god og kærlig far? Eller landsholdets ambitioner om at komme med til EM. Faktum er at ambitionerne ikke står mål med virkeligheden. Skal man mødes på halvvejen og lave noget der så virker uambitiøst men fuldendt? Hvorfor ikke? Det er vel bedre end aldrig at fuldende noget. Så kan man jo håbe at næste projekt man kaster sig ud i står bedre mål med ambitionsniveauet.

Nu tror jeg bare jeg gårt igang med den hjemmeside - om den så kommer til at ligne Mogens Camre på en dårlig dag - det er ligemeget! Nu vil jeg igang...

I denne søde juletid....ellers tak.

Onkel Danny var inde på noget af det rigtige. Jeg tror også jeg er på Satans side i år. Jeg er allerede nu ved at brække mig af nisser, pebernødder, undertøjskataloger og juleølsreklamer. Siden starten af oktober er vi blevet bombarderet med jul jul jul fra alle sider - og vi bliver konstant gjort opmærksomme på hvor dejlig en tid julen er. Hvis julen er så skide dejlig hvorfor ligger den så midt i måned der er placeret temmelig højt på listen over røvsyge måneder med røvsygt vejr? Læg dog skidtet om sommeren - så kan vi grille, danse om gran og gå under havebordet iført det nye slips og de hjemmestrikkede sokker! Men ak nej....vi skal igen i år trækkes med sjap, blæst, amerikaniserede forstadsforhaver med massive plastic julemand-med rensdyr-foran en kane-monstre iført 500Watt elpærer, varm rødvin med müsli og året der gik i tv. Sidst nævnte er enddog bare en opsummering af årets gentagelser...dvs. en opdatering af hvad vi fik for licenspengene - endnu en gang.

Hey altså...du glemmer vist at julen er en højtid hvor vi fejrer Jesu fødsel....Ja! er det så mærkeligt? Jeg har til dato endnu ikke set een eneste 200punds plasticnisse i en dansk kirke - vel egentlig heller ikke så meget som en lille kravlenisse. Og hvad skulle de også der - der kommer jo heller ingen mennesker og nisser er vel sociale væsener (i allerfald hvis man skal tro julekalendrene) så derfor fortrækker de naturligt nok til supermarkeder og strøgbutikker. For der er de! Det er jo et kendt faktum at man en butiks omsætning er ligefrem proportional med antallet af nisser i vinduet - sådan må det nødvendigvis forholde sig. Ellers er der ingen logisk forklaring på juleudsmykninger hos frisører, fodterapeuter, pizzariaer og låsesmede. Alle skal ha' nisser. Nisser er godt. Nisser sælger. Nisser skal dø - eller i det mindste sendes i aktivering i stedet for at lukrere på sageløse menneskers forbrugsvanvid i december måned.

Undskyld...Ovenstående er skrevet lige fra hoften (prognosen for den kommende måned er iøvrigt at denne udvider sig mindst 5cm - det er et succeskriterium for en veloverstået julemåned) og derfor nok en anelse usammenhængende. Bare glem hvad I har læst og send mig gaver - i massevis. Bare de kan byttes. For det skal de uanset om de kan bruges eller ej. Nej vent - bare giv mig pengene så køber jeg selv det jeg vil ha'. Så slipper jeg også for besværret med ønske/bestilingssedlen. Jeg glæder mig allerede....